“Hvilken retning skal man vælge i cityringen for at komme hurtigst fra Nuuks Plads til Kongens Nytorv?”

Joachim Blicher
5 min readOct 17, 2019

--

Illustration fra M.dk

Det spurgte jeg mig selv da jeg stod på perronen og kiggede på oversigten over metrostationerne.

Jeg skulle fra Nuuks Plads til Kongens Nytorv og jeg kunne ikke middelbart regne ud hvilket tog jeg skulle vælge. Det mod Nørrebro eller det mod Frederiksberg.

Jeg kunne selvfølgelig give mig til at tælle stationerne på oversigten, men jeg kunne jo alligevel ikke regne med at afstanden mellem stationerne er den samme selvom kortet viser det?

Oversigten gav fin mening i forhold til det formål det havde - at skulle vise alle metroforbindelser på en overskueligt måde, og jeg kan kun forestille mig den hovedpine designeren har siddet med for at få det til at se nemt og overskueligt ud.

Jeg var dog alligevel nysgerrig på om man kunne give visningen af selve cityringen mere værdi, men på en enkel måde og uden at gå på kompromis med selve ringen

Der var 3 ting jeg ville prøve at gribe i visningen:

  • Afstanden mellem stationerne afspejlede ikke den virkelige afstand mellem stationerne, hvilket gjorde at det var svært at se hvilken retning man skulle med hvis stationerne var placeret overfor hinanden i cirklen.
  • Retningerne mod Frederiksberg og Nørrebro gav kun mening for mig fordi jeg kender til områderne i København. Hvis ikke, er det umiddelbart svært at se hvilke stationer der definerer retninger.
  • Hvor lang tid det ville tage mig at tage fra den ene station til den anden

Jeg fandt hurtigt en artikel fra TV2 Lorry som havde en grafik over rejsens varighed mellem stationerne.

Ud fra grafikken kan man se at der er 1 minut eller 2 minutter mellem metrostationerne i cityringen. Denne information kunne jeg bruge til at afspejle afstanden mellem stationerne. Samtidig vidste jeg det tog 24 minutter at kører hele vejen rundt

Herfra var det ret enkelt

Jeg startede med at lave en cirkel som var mine totale 24 minutter.

Så dividerede jeg cirklens totale 360 grader med mine 24 minutter. Det gav 15 grader.

Nu kunne jeg markere 1 minut for hver 15. grad.

Nu kunne jeg markere de forskellige stationer ud fra den tidsmæssige afstand fra forrige grafik.

Nu var det pludselig tydeligt hvilken vej rundt i cirklen der er hurtigst fra Nuuk Plads til Kongens Nytorv, men jeg er stadig nødt til at orientere mig om alle stationerne på kortet og matche dem med togene på tavlen, for at finde det tog jeg skulle med. (Hvis man ikke kender til København)

Jeg kunne læse mig frem til at man skal orientere sig efter den nærmeste via-station. Det er dem der definerer retningen og navnet på togene:

  • Kongens Nytorv
  • Østerport
  • Nørrebro
  • Frederiksberg
  • Københavns Hovedbanegård

Så jeg fremhævede via-stationerne så de visuelt trådte frem og blev hurtigere at afkode.

Resultat

Sammen med lidt tekst kan man nu hurtigere afkode afstande, via-stationer og selv regne ud hvor længe rejsen vil tage.

Jeg lavede også et plakatformat så figuren får mere luft og og kommunikerer mere klart

Her var jeg egentlig i mål, men synes nu der var en barriere for aktiveringen af denne illustration. Skal man have den på sin telefon, eller en hjemmeside. Og hvis den er på en hjemmeside, kan vi så gøre den mere brugervenlig?

Så jeg lavede en konceptanimation som primært handler om at skære støj væk og give mig informationen så jeg ikke behøver lede efter den.

Jeg ejer desværre ikke selv de skills der skal til for at udvikle denne løsning, men giver gerne designfiler til en der har lyst til at lave det.

Gevinst

Det er jo ikke fordi den tidsmæssige forskel er så stor, om man tager den ene eller anden retning hvis man skal hen over midten af cirklen.

Den egentlige gevinst ligger nedbringelsen af frustration i at brugeren ikke behøver at tænke over om man skal tage af eller b da det er konkret og tydeligt hvilken man skal vælge. Så det handler om at vi giver brugeren et default valg som gør det nemt at følge uden at skulle tænke sig om, og selvom flere stationer har samme rejse om man vælge A eller B, er tydeliggøres det at der ikke er foreskel og at brugeren blot kan vælge det første tog der kommer.

Samtidigt er prøver jeg så vidt muligt at have realisering for øje. Denne model ville kunne tages i brug med det samme og ville ikke kræve at man ændrede eller fjernede eksisterende grafiker.

Hent plakaten her:

Plakaten kan downloades her joachimblicher.dk/M3_cityringen.pdf

Illustrationen må bruges som man har lyst, men jeg ville dog blive rigtig glad hvis jeg krediteres.

EDIT: Simon Mazurek har været super cool og sendt mig koden til konceptet for den interaktive version.

Den kan man nu finde på cityringen.com hvor man også kan hente den ned som webapp til offline brug.
- Ja, det bliver lidt småt på mobil, men det var nu heller ikke meningen at den skulle egne sig der til. 😃 — vi håber på at Metro finder på en interaktiv skærm på stationerne hvor den station man står ved er forvalgt — så sparer man et tryk. :)

Hvis du har nogen spørgmål har du velkommen til at kontakte mig her, eller via Linkedin.

Tak fordi du læste med.

Joachim

--

--